Din kurv er lige nu tom!
I denne episode har vi fornøjelsen af at tale med Steen Kruchov fra Varde Cykelklub, der sammen med klubben står bag det første løb i DCU’s Gravel Cup 2025. Løbet finder sted søndag den 30. marts 2025 i Blåbjerg Plantage og markerer starten på en spændende gravel-sæson.
Link til episode i bunden af denne side.
Ruten: Udfordrende og varieret
Rytterne kan se frem til en rute bestående af 20 km omgange, hvoraf kun cirka 1 km er på asfalt; resten er på grus. Hver omgang byder på 150 højdemeter og et væld af sving, hvilket skaber en spændende og varieret rute, der indbyder til intens ræs.

Detaljeret rutegennemgang med Steen Kruchov
I denne episode giver Steen en detaljeret gennemgang af ruten, så du er godt forberedt til løbet. Han deler indsigt i de tekniske sektioner, de mest udfordrende stigninger og giver tips til, hvordan man bedst tackler de forskellige dele af ruten.
Har du endnu ikke hørt episoden med Martin Gasberg, formand for DCU’s Gravel-udvalg? Så anbefaler vi, at du giver den et lyt! Her får du en grundig præsentation af DCU’s Gravel Cup og indsigt i tankerne og idéerne bag cuppen.
Find episode om DCUs Gravel Cup her
Hos Gravel Ræs er vi virkelig spændte på at følge udviklingen af DCU’s Gravel Cup, og vi hilser initiativet meget velkommen!
Du kan finde mere info og tilmelde dig her – Sportstiming
Mangler du cykeltøj til sæsonstart?
Så kan vi varmt anbefale Willing & Able, hvor du finder cykeltøj i topkvalitet. Med vores rabatkode Gravelræs25 får du 25% rabat på dit næste køb! Besøg Konggaard.dk og opgrader din garderobe til gravel-sæsonen.

Vind fede præmier – og støt Gravel Ræs!
Vil du være med i lodtrækningen om fede præmier og samtidig støtte Gravel Ræs? Så kan du støtte os via 10er med et valgfrit beløb. Når du tilmelder dig, deltager du automatisk i vores lodtrækning. Tak for din støtte – det betyder meget for os!
Skriv et svar