Din kurv er lige nu tom!
Den ultimative guide til at komme i gang med gravel ræs
Har du fået lyst til at komme ud og køre gravel-løb, eller måske vækket en nysgerrighed omkring det? Så er du kommet til det rette sted. Her kan du læse alt om, hvad der skal til!
Du finder her flere artikler, som kan klæde dig godt på til dit første gravel-løb. Derudover har vi også en masse podcast-episoder, fra vores gravel podcast Gravel Ræs, med gode tips og tricks. Her er et udpluk af episoder, som kan hjælpe dig.
Thomas Bundgaard
Thomas giver mange gode input til, hvordan du planlægger din gravel-sæson. Han deler også råd om, hvordan du sikrer, at der er klare aftaler med baglandet, så der er ro på, når du skal køre gravel-løb.
Snorre Larsen
I denne episode giver Snorre tips til, hvordan du laver en kompetenceanalyse og en arbejdskravsanalyse. Med disse redskaber giver du dig selv den bedste chance for at få en god oplevelse til dit første gravel-løb.
Martin Gasberg formand for DCU’s gravel udvalg
I 2025 starter DCU’s gravel cup med 4 afdelinger fordelt over året og landet. Disse gravel-løb giver dig mulighed for at køre i sikre omgivelser og virkelig give den gas. Lyt til denne episode, og bliv godt klædt på til at deltage i DCU’s gravel cup.
Dit første gravel-løb
Men hvad kan du overhovedet forvente, når du stiller dig til start i dit første gravel-løb?
Gravel er mange forskellige ting, og derfor er det svært at give en præcis beskrivelse af, hvad et gravel-løb er. Nogle løb er ikke særligt tekniske, hvor du kører på brede grusveje og landevej. Andre er mere tekniske med smalle spor og mudder.
Sørg for at undersøge så grundigt som muligt, hvad du kan forvente af underlaget. Det har stor betydning for, hvilke dæk der er bedst til den pågældende rute.
Trods forskellene er der også flere fællesnævnere. Vores oplevelse er, at du ofte vil opleve en mere hyggelig stemning til et gravel-løb, end du måske vil til et traditionelt landevejsløb. Fællesskabet omkring gravel er helt specielt. Derudover vil du ofte opleve smuk natur (hvis du har tid til at tage det ind i kampens hede), som du måske ikke ville se under andre omstændigheder.