Gravel er en sport, der rummer alt fra intens konkurrence til afslappede ture med vennerne. I vores seneste podcast-episode tager vi fat i debatten om, hvad gravel egentlig skal være, ser nærmere på spændende nyheder som DCU’s kommende gravel cup og dykker ned i, hvorfor Girona er blevet et mekka for cykelryttere. Find links til episoden længere nede.

Ræs eller hyg? Debatten om gravel-løbets fremtid

Skal vi nedtone konkurrenceelementet og fokusere mere på hygge, eller skal der mere fokus på ræs? I podcasten diskuterer vi en aktuel debat, hvor nogle foreslår at fjerne tidtagning og podieceremonier fra løbene. For os er konkurrencen dog en vigtig del af oplevelsen – den skaber spænding og motiverer os til at yde vores bedste.

Men det betyder ikke, at sociale rides ikke har en plads. Hyggeture og sociale events er fantastiske, men de bør adskilles klart fra løb, så deltagerne ved, hvad de går ind til.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!

Hold dig opdateret på de nyeste podcast-episoder, kommende events og spændende nyt fra gravel-verdenen. Skriv dig op i dag og vær med i fællesskabet! 🚴‍♂️

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Gravel Ræs

* indicates required

DCU Gravel Cup 2025: Nyt liv til dansk gravel

Der er spændende nyt på vej for danske gravelryttere: DCU arbejder på at lancere en gravel cup i 2025. Vi deler vores tanker om potentialet i en løbsserie, der kan samle gravelfællesskabet og løfte sporten til nye højder.

Hvordan bliver pointsystemet? Hvordan inddeles klasserne? Og hvordan sikrer vi, at det bliver nemt og tilgængeligt for ryttere på alle niveauer? Disse spørgsmål vender vi i episoden.

Girona: Det ultimative paradis for en cykelrytter

Girona i Spanien har for alvor markeret sig som et drømmerejsemål for cykelryttere – og det med god grund. Med alt fra lange stigninger til flade grusveje tilbyder området noget for enhver smag. I episoden deler vi Nicolai oplevelser fra Girona, hvor både byen og naturen skaber perfekte rammer for træning, eventyr og socialt samvær.

Byens historiske charme, cykelvenlige infrastruktur og fantastiske klima gør Girona til det oplagte sted for en cykelferie. Vi fortæller, hvorfor Girona er blevet vores foretrukne destination – og hvordan du også kan få det meste ud af din tid der.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *