Foråret er på trapperne, og det betyder én ting: Det er tid til gravel ræs!
Den 28. marts skydes sæsonens første afdeling af Cykelgears Gravel Cup i gang ved True Plantage tæt på Aarhus.
Sidste år var første år med Gravel cuppen. Jeg var selv til flere af afdelingerne, og jeg havde nogle fede oplevelser.
Derfor glæder jeg mig også som et lille barn til at skyde 2026 godt igang!
For at blive klogere på første afdeling har jeg taget en snak med Christian Haldager, som er en af folkene bag ræset.
Christian Haldager er ikke bare en gravel entusiast. Han er udvalgsmedlem i DCU's Graveludvalg og en del af CK Aarhus, som arrangerer første afdeling. Han kom til gravel via landevej og mountainbike (det er svært at undgå med Marselis Skoven lige udenfor døren i Aarhus), og han er nu en af de stærke kræfter, som hjælper til at udvikle gravel i Danmark.