Hvorfor vælger et internationalt cykelbrand som PAS Normal Studios at satse massivt på gravel? Hvordan bygger man et globalt gravelhold fra bunden? Og hvad er egentlig tankerne bag PAS Racing – det hold, der på rekordtid er blevet en af de mest dominerende kræfter på den internationale gravelscene?
I denne episode af Gravel Ræs får jeg besøg af Lars Moss, team manager for PAS Racing og en central figur i den kommercielle udvikling hos PAS Normal Studios. Sammen dykker vi ned i historien om, hvordan holdet blev til, hvorfor gravel blev det naturlige valg – og hvordan performance, storytelling og strategi går hånd i hånd i måden, holdet drives på.