Kom med til Jysk Fynsk mesterskab I gravel

Der er noget særligt over det sidste gravek løb på sæsonen. Det sidste ræs, før forberedeslerne mod næste år begynder. 

 

For mig var Jysk Fynsk Mesterskab i Gravel den chance. Den mulighed for at bevise overfor mig selv, at den gode fornemmelse fra Mols ikke bare var held.
Og ja – vejret var elendigt, men motivationen? Den var helt i top.

En gravel sæson med både op- og nedture

Sæsonen havde budt på lidt af hvert.
Jeg havde haft nogle virkelig gode løb – blandt andet i DCU’s Gravel Cup på Mols, hvor jeg overraskede mig selv positivt.
Men også en nedtur til DM, hvor sygdom satte en stopper for drømmene den dag.
Derfor var det her løb ikke bare endnu et ræs. Det var mit sæsonpunktum – og jeg havde brug for at slutte godt af.

 

Trods det dårlige vejr var der stadig et par stærke ryttere til start i min aldersklasse.
Mick, som jeg havde kørt tæt med på Mols, og Flemming, der lige var blevet nummer tre til DM. To solide målestokke.

Starten gik – og jeg fik lagt godt for land.
Motivationen var i top, watt-tallene fornuftige, og de første par runder føltes faktisk ret gode.
Ruten var alt andet end let: 230 højdemeter pr. omgang og syv omgange i alt.
Flade sektioner, hurtige nedkørsler og et par stigninger, der virkelig satte benene på prøve.

En andenplads – men en sejr på sin egen måde

Jeg krydser målstregen som nummer to.
Ikke helt øverst, men stolt.
Det var den afslutning, jeg havde brug for.
Efter en sæson med sygdom, uheld og frustrationer, føltes det her som en forløsning.

Og måske er det også pointen:
Nogle gange handler det ikke om at vinde – men om at bevise noget for sig selv.

Jeg har lavet en video fra løbet, som du kan se her 👇🏻

Klar til en ny sæson

Nu venter vinteren og træningen.
Sidste år på det her tidspunkt havde jeg stadig en støvle på, efter en sprængt akillessene.
I år slutter jeg sæsonen på podiet. Det føles som et ret godt udgangspunkt for 2026.