
Kom med til Gravel Grit 'n Grind
Share
Gravel Grit ’n Grind – med på ruten i Halmstad
Jeg har længe haft lyst til at lave en episode af Gravel Ræs, hvor du som lytter kommer helt med ud til et gravel løb. I denne episode er det endelig blevet en realitet – og jeg tager dig med til Gravel Grit ’n Grind, et 147 km langt gravel race omkring Halmstad i Sverige.
Gravel Grit ’n Grind er et løb, jeg virkelig har set frem til. Jeg har hørt så meget godt om ruten, stemningen og udfordringen, og derfor var det en begivenhed, jeg havde store forventninger til. For mig var det dog ikke kun endnu et løb – jeg stillede til start med et klart mål: at kvalificere mig til VM i gravel. For at opnå det, skulle jeg ende i top 25 % i min aldersgruppe. Et mål, der var realistisk, men som bestemt også krævede, at jeg leverede mit bedste.
Træningen op til løbet var gået godt, og spændingen var stor for at se, hvordan formen ville holde på en dag med næsten 150 km gravel i benene.
Du finder links til episode længere nede

En dag på grus – før, under og efter
I episoden tager jeg dig med hele vejen:
-
Vi starter dagen før løbet, hvor forberedelserne og forventningerne fylder.
-
Du kommer med under selve løbet, hvor jeg deler oplevelserne direkte fra ruten.
-
Til sidst følger en evaluering, hvor jeg reflekterer over, hvordan det hele gik.
Jeg var ikke alene på startstregen. Min faste makker Nicolai Henriksen stillede også til start, og i episoden hører du hans oplevelse af dagen og hans tanker om løbet.
Vi fanger også Ian Millennium, en stærk gravel-rytter, som kørte sig til en imponerende 3. plads. Ian er langt fra ny på scenen – blandt andet sikrede han sig en flot 2. plads til DM i gravel 2024. I episoden deler han sin oplevelse af Grit ’n Grind og de udfordringer, han stod overfor.
Nyt format – podcast og video
Denne episode er noget særligt, fordi du kan opleve den på flere måder:
-
Som en klassisk podcast, hvor du kommer med ud på ruten gennem lyd.
-
Eller som video, enten direkte via Spotify eller på YouTube, hvor du kan se stemningen og oplevelsen endnu tættere på.
Da det er et helt nyt format, vil jeg rigtig gerne høre, hvad du synes. Er det en type episoder, du gerne vil have mere af? Og er der noget, der kan gøres bedre eller anderledes? Din feedback betyder meget.
DANISH ENDURENCE - dansk kvalitets tøj
👕 DANISH ENDURANCE: Trænger du til nyt cykeltøj? Jeg kan varmt anbefale Danish Endurance, hvor du får høj kvalitet til skarpe priser. Brug koden GRAVEL10 og få 10 % rabat på dit næste køb.
👉 Besøg Danish Endurance her. 👈
Jeg har selv testet deres tøj den sidste måned. blandt andet på min cykelferie med familien. Kvaliteten er i top og endda til en fair pris! Rabatkoden kan bruges på hele hjemmesiden - også på i forvejen nedsatte produkter!

Støt Gravel Ræs og VIND!
🤝 Støt Gravel Ræs: Vil du hjælpe podcasten godt på vej, kan du støtte via 10er.dk. Som tak deltager du hver måned i lodtrækningen om fede præmier – en lille gestus, der gør en stor forskel.
Klik her for at lytte på Apple podcast
Klik her for at lytte på Spotify (video også muligt her)
Vi ses på gruset!