Zone 2 og fatmax

Zone 2 og fatmax

Zone 2 og fatmax

I denne episode af I Maskinrummet med Snorre bygger vi videre på den første episode, hvor vi gennemgik kroppens forskellige energisystemer. Denne gang dykker vi ned i udholdenhedstræning – og især i begreberne Zone 2 og Fatmax.

Fedtforbrænding – nøglen til at holde hele vejen

For at kunne præstere i et langt gravelræs er en effektiv fedtforbrænding afgørende. Det handler ikke om ketose eller ekstreme diæter, men om at træne kroppen til at kunne køre flere watt i længere tid – uden at brænde alle kulhydraterne af for tidligt. Jo bedre du bliver til at bruge fedt som brændstof, desto længere kan du spare på de begrænsede kulhydratdepoter og dermed have energi til finalen. Selv med de mest aggressive planer for energiindtag kan man ikke helt følge med – og derfor er en stærk fedtforbrænding så vigtig.

Det er dog vigtigt at understrege, at man ikke skal holde sig fra energiprodukter når man træner sin fedtforbrænding. For at få mest muligt ud af din træning er det vigtigt at fylde på. Mangler du noget energi til din træning, vil jeg anbefale Noutron. Dansk kvalitet! Du har måske endda set dem i Løvens Hule. Du kan med goden GRAVELRAES få 10% på dit næste køb. Tjek Noutron her👇

Zone 2 – fundamentet for udholdenhed

Zone 2 er den intensitet, hvor du mest effektivt træner din fedtforbrænding. Derfor omtales det ofte som fundamentet for udholdenhedstræning. I episoden får du en bedre forståelse for:

  • Hvad Zone 2 egentlig er

  • Hvordan du finder din Zone 2

  • Hvilken effekt du får af at træne her

Snorre forklarer, at selvom forskningen ikke altid er entydig, er Zone 2-træning et sikkert sted at starte. Det giver dig mulighed for at opbygge en solid base, der senere gør dig i stand til at tåle mere intens træning.

Fatmax – hvor fedtforbrændingen topper

Fatmax er blevet et buzzword de senere år. Det beskriver den intensitet, hvor din fedtforbrænding topper – for de fleste et sted midt i Zone 2. I episoden taler vi om:

  • Hvordan Fatmax defineres

  • Hvordan man finder sin Fatmax

  • Om Fatmax virkelig er så effektivt, som mange påstår

Pointen er, at fedtforbrændingen ikke falder drastisk lige over eller under Fatmax. Der findes altså en bred zone, hvor du opnår næsten den samme træningseffekt. Det betyder, at du ikke behøver jagte en præcis intensitet ned til sidste watt.

I samarbejde med DANISH ENDURENCE

Denne episode præsenteres i samarbejde med DANISH ENDURENCE. Et samarbejde jeg er rigtig glad for. Jeg har siden midt juli testet deres cykeltøj - og jeg er rigtig tilredt. Kvaliteten er i top, stilen er god og det samme er pasformen. Derudover er det også meget fair priser. Men med koden GRAVEL10 får du ekstra 10%. Så tjek DANISH ENDURENCE og brug koden.  klik her👇

Med denne episode får du…

Målet med episoden er at give dig en solid forståelse for:

  • Hvorfor fedtforbrænding er så afgørende for god udholdenhed

  • Hvad Zone 2 og Fatmax er

  • Hvordan du bedst træner din fedtforbrænding og udholdenhed

  • Tips til træning, hvis du er begrænset på tid

Alt i alt endnu en spændende episode af I Maskinrummet med Snorre.

👇Klik her under for at finde links til episoden👇

 

 

FAQ

Hvad er Zone 2 træning?
Zone 2 er en træningsintensitet på ca. 55–75 % af din FTP. Her arbejder kroppen primært aerobt og træner sin fedtforbrænding – fundamentet for udholdenhed.

Hvad betyder Fatmax?
Fatmax er den intensitet, hvor kroppen forbrænder mest fedt pr. minut. Det ligger for de fleste midt i Zone 2 og bruges ofte til at målrette udholdenhedstræning.

Hvordan finder jeg min Zone 2?
Den mest brugte metode er at beregne Zone 2 ud fra en FTP-test (55–75 %). Mere præcise metoder kræver laktatmåling eller iltoptagelsestests.

Er Fatmax bedre end Zone 2?
Nej, ikke nødvendigvis. Fatmax er et punkt, mens Zone 2 er en bred zone. Træning i hele Zone 2 giver næsten samme effekt på fedtforbrændingen.

Hvorfor er fedtforbrænding vigtig i gravel?
Fordi kroppens kulhydratdepoter er begrænsede. En god fedtforbrænding betyder, at du kan spare kulhydraterne til finalen i lange løb.

 

 

 

 

Tilbage til blog