Aflivning af træningsmyter

Aflivning af træningsmyter

Hvad er egentlig op og ned, når det kommer til træning på cyklen? I en verden fuld af watt-tal, pulszoner, og YouTube-guruer kan det være svært at finde ud af, hvad der rent faktisk virker – og hvad der bare er varm luft på boulevardgruset. I denne episode af Gravel Ræs har jeg igen besøg af Snorre Larsen fra Aim High, og vi går direkte til sagen: Vi punkterer de mest sejlivede træningsmyter og folder de vigtigste træningsprincipper ud.

Snorre arbejder til daglig som cykelcoach og bikefitter og han ved, hvad der virker – både for eliten og for os andre.

Zone 2: Stadig konge – men ikke hele historien

Zone 2 træning har nærmest fået kultstatus. Og ja, det virker. Det bygger din motor, forbedrer din fedtforbrænding og giver dig et solidt fundament. Men som Snorre siger: "Alle skal også køre andet end Zone 2 for at realisere deres topniveau." Det handler om balance – og om at forstå, hvad man træner, hvornår.

Myterne får kniven

Vi kører quickfire gennem en række udbredte myter:

  • Nej, du behøver ikke ramme et præcist watt-tal for at få effekt af din træning.

  • Nej, VO2max intervaller skal ikke føles som om du dør – faktisk er det smartere at holde lidt igen og få mere tid i zonen.

  • Nej, FTP er ikke nødvendigvis nøglen til bedre præstationer – det kommer an på løbets karakter og dine svagheder.


Simpelt > Avanceret

Du behøver ikke en raketvidenskabelig zwift-workout for at blive bedre. Tværtimod. Enkle intervaller, der stresser én parameter ad gangen, virker ofte bedst. “Man kan godt blive fristet af træningspas, der ser underholdende ud – men spørg dig selv: Hvad er det egentlig, jeg træner?”

Færre timer? Mere grund til at planlægge

Har du kun én time – så er det stadig værd at tage afsted. Med lidt planlægning og den rette struktur kan du få enormt meget ud af selv kortere træningspas.

Støt Gravel Ræs og vind fede præmier 

Har du lyst til at støtte os her på gravel ræs - og på samme tid have chancen for at vinde fede præmier HVER måned. Så kan du støtte os via 10er. med et valgfrit beløb pr episode. Det er super nemt. Når du er tilmeldt deltager du automatisk i lodtrækningen. 

Du kan tilmelde dig her https://10er.com/gravelraespodcasten

Next level social ride - i samarbejde med Grøn Koncert

Vil du vide mere om vores super fede gravel event, som vi arrangerer i samarbejde med Grøn Koncert. Så klik på linket her - ⁠https://fb.me/e/3cPRbYhuF⁠

Find episoden her

 

Om Gravel Ræs
Gravel Ræs er en passioneret podcast om gravel cykling, eventyr på grusveje og med et særligt fokus på gravel løb. Vi nørder løb, udstyr, træning og fællesskab – og taler med de mennesker, der former gravelscenen, både i Danmark og internationalt. Uanset om du drømmer om The Traka, Unbound eller bare en søndag på boulevardgrus, er du landet det rette sted.

Gravel Ræs - Din gravel podcast

 

Vil du også gerne blive klogere på udstyr - så kan du læse mere her, hvor du får en guide til valg af gravel dæk

Står du overfor at skulle have en ny gravel cykel? må det gerne være en cykel som er lidt udover det normale. Så læs mere her om Rondo Ruut

Tilbage til blog