Tobi's Lounge: 3er til Unbound
Share
3. plads ved
Unbound Gravel
Tobias Kongstad – bag om årets vildeste gravel-dag
For seks dage siden sagde Tobias, at top 10 ville være fedt. Så kom han hjem fra Emporia med en 3. plads ved Unbound Gravel 2026 – et af de mest kaotiske løb i nyere gravel-historie. Tordenvejr, motorcykler der stod fast i mudderet, helikoptere der måtte evakuere på grund af lynedslag og et felt, der var splittet til atomer allerede efter 25 km. Det er den slags dag, man ikke bare glemmer.
Tobias Kongstad er en af Danmarks bedste gravelryttere og kører for PAS Racing. Han vandt Traka 360 i 2025 og stod på podiet ved Unbound i 2024 – og nu altså igen. To podier ved verdens største gravelløb er WILD!
I episoden snakker vi bl.a. om
- Mudder-sektionen ved km 17 – og hvordan Tobias kørte ud i græsset og overhalede 30–40 ryttere for at overleve
- Jagten på frontgruppen: fra at ligge som nr. 50 til at sidde i en gruppe på 30 mand ved første feedzone efter 67 km
- Texaco Hell og det angreb, der splittede gruppen og satte Mads Würtz Schmidt og Keegan Swenson fri
- Keegans punktering sent i løbet – og hvad det betød for kampen om placeringerne
- Hvorfor to sekunders stoptid på 334 km var det rigtige valg, og hvad der sker med kæden, når man søger vandpytterne i stedet for det tørre mudder
- De sidste 40 km solo mod vinden – og hvad det kræver mentalt at holde 3. pladsen, når man ikke ved, hvor langt der er til nr. 4
Det er en episode, der giver dig fornemmelsen af at sidde i sadlen hele dagen. Tobias fortæller ærligt og konkret – og man kan mærke, at han stadig sidder og fordøjer, hvad der egentlig skete derude i Kansas.
Måske kan du også lide
Kan du lide det, vi laver? På vores 10er-side kan du støtte Gravel Ræs med et valgfrit beløb pr. episode – og som støtter får du adgang til vores lukkede Discord-community, eksklusive rabatkoder og direkte indflydelse på indholdet.
- Eksklusiv adgang til vores lukkede community på Discord
- Direkte indflydelse – stil dine spørgsmål til gæsterne
- Lodtrækning om præmier fra vores partnere hver måned
- Eksklusive rabatkoder på udstyr, energi og events
- Hjælp til at sælge dit grej via Gravel Ræs' platforme
Du støtter med et valgfrit beløb pr. episode – ingen binding, juster når du vil. Så snart du er tilmeldt, får du adgang til Discord.
Bliv en del af Grus Banden